En ny lorteøkonomi i farver

“Hvorfor kan et træ ikke hedde pluplusch og pluplubasch når det har regnet på det” spurgte dadaisten Hugo Ball i hans Dada-manifest fra 1916. Med mine forstillinger om en ny lorteøkonomi spørger jeg stedet: hvorfor kan denne regn ikke få farver og dryppe på degnen (og alle os andre) og fungere som betaling i stedet for de kedelige valutaer vi i dag benytter os af.

Måske? Det er bare en ide og du er velkommen til at tænke med!

Jeg har præsenteret denne ide om en fremtidig lorteøkonomi i farver i flere versioner. Blandt andet ved et offentligt toilet i hhv. Spikersoppa i Oslo, og Sydhavn Station i København. Nedenfor kan du se og læse om dem.



Sydhavn Station :
I forbindelse med udstillingen “Når tiden er vigtig” som er en 10 års jubilæumsudstilling for Udstillingsstedet Sydhavn Station er jeg inviteret til at udstille med en streamer på Bus 9A, og en plakat på busstoppestedet ude foran stationen.

Plakat til busstoppestedet på pladsen foran Sydhavn Station



Sans for finans – fra Maj 2020

I 2022 var jeg inviteret til at bidrag til en audiowalk pengevæsenet, med en epilog om lorteøkonomi. Her præsenterede jeg første gang en ide om en økonomi i farver –

Det var en gåtur der satte både ord, sanser og krop på dette væsen. Hvis du er i Oslo kan du stadig tage turen, når som helst. På hjemmesiden http://www.sansforfinans.net, kan du downloade app’en og audiowalken.

Hvis ikke du lige når til Oslo, kan du også læse manuskriptet nedenfor – men så får du naturligvis ikke hele sammenhængen..

Sans for finans: En audiowalk om pengevæsenet – arrangeret og udført af Andreas Hald Oxenvad . Kan gåes og tilgået i Oslo fra Maj 2022 og ind og ud i fremtiden.

Manuskript til lydvandring:

Det er lettere at forestille sig verdens ende, end at forestille sig enden på kapitalismen siges det. 

Det foreslår jeg, at vi tager som en udfordring!

Så selvom det er svært at forestille sig en anden økonomisk model, så lad os alligevel prøve. 

Lad os sætte scenen for denne forestilling ved de revolutionære offentlige toiletter her på pladsen 

Måske er det netop på toilettet, vi skal få vores ellers forstoppede forestillingsevne sat i gang. 

Forestil Jer nu, at der her foran jer, omkring 50 år fra nu, kommer en ældre kvinde ud ad døren fra et af de tre offentlige toiletter. 

Hun sætter et slags betalingskort på betalingspanelet udenfor toilettet. I stedet for at betale for at gå på toilettet, får hun nemlig betaling for hendes bidrag sat ind på dette kort. 

Jeg giver jer lige 5 sekunder til at se det for jer. 

(hold pause 5 sek)

Hun ser op på jer, som om hun ser Jer. I kan jo prøve at vinke til jeres forestilling om hende. 

(pause 2 sekunder til lige at vinke) 

Nu opdager I dog, at hun nok ikke ser jer. I stedet ser hun ud til lige at være gået i stå i hendes egne tanker. 

Det klare lys hun er trådt ud i, har skabt en blitz i hendes hoved. En blitz der kortvarigt belyser et panoramabillede af historien om en international lorteøkonomi. 

Det er en økonomi som hun selv  var med til at forestille sig og realisere, lige her i Oslo, for små 50 år siden. 

Denne økonomi’s mere formelle navn, er Non Olet økonomien, og den administreres  af en organisation der kalder sig Non Olet Gruppen.

Og kvindens I ser for jer hedder Forouzeh. 

Hun husker stadig hvor svært det engang var,  at overbevise folk om at det skulle kunne være muligt at alle afholde udgifterne til et enkelt liv, blot ved at tage penge for ens eget lort og tis. 

For Forouzeh var det altid indlysende. 

Lort og tis kan jo bruges som gødning, til fosforudvinding, byggemateriale, varme, gas, elektricitet og endda rent drikkevand. Allerede dengang var der store firmer der tjente mange penge på det.  Derfor var det også tidligt oplagt for Forouzeh at forestille sig, at dem der producerede denne værdifulde råvare, også skulle have betaling for det. At alle mennesker skulle have betaling for deres lort, simpelthen.

Det er måske også svært for Jer at forestille jer det?

Hvis I koncentrerer Jer lidt om at se Foruzeh for jer igen, så håber jeg det hjælper på forestillingsevnen at pørver at se verden fra hendes synspunkt, der foran toilettet. Hun kan lige nu se på displayet, at hun med dette toiletbesøg har tjent 2 blå Non Olet point. 

Non Olet point er lorteøkonomiens valuta. 

Forestil Jer nu, at de findes i tre forskellige farver af Non Olet point, som kan bruges til at betale for forskellige varer i de særlige Non Olet indkøbscentraler. 

– Der er de blå Non Olet Point, som er de grundpoint man får for det lort og tis man leverer til et Non Olet toilet. Dem kan man bruge til at dække alle udgifter til en helt enkelt livsførelse. 

– Så er der de røde Non Olet Point. De optjenes ved at foretage sig noget af det lortearbejde, der nu en gang stadig skal gøres selvom ingen længere behøver at gå på arbejde for at leve. De kan bruges til at betale for særlige luksusgoder.

-Herudover får alle Non Olet medlemmer også et vist antal gule Non Olet Point. Det er demokratipoint der giver adgang til at stemme i Non Olet demokratiet. 

I skal forestille jer, at lorteøkonomien administreres af Non Olet gruppen. Non Olet gruppen er en demokratisk medlemsorganisation, hvor næsten alle beslutninger bliver lagt ud til afstemning blandt medlemmerne. Ingen får dog nok point til at stemme på alt, så det er et demokrati hvor hvert enkelt medlem også må prioritere sine mærkesager. 

– Det kan måske alt sammen give stof til yderligere eftertanker, om både værdi og demokrati, men nu kan Forouzeh ikke vente længere på at I står her og fortaber jer. 

Så forestil jer derfor nu, at Forouzeh går over pladsen. I kan følge med hende, og forestille jer,  at hun går ind i det fine gamle kioskhus overfor toilettet. I kan måske se et stort vindue for jer, hvor hvor der hænger flotte dråbeformede glas i forskelige farver. 

(skridt 20 sek – en dør der åbner) 

Her har Mester Gaby sit værksted. Mester Gaby er farvemester, og hun skal lave en nogle af Forouzehs Non Olet point om til et smukt farvet smykke til Forouzehs barnebarn Lucy.  

Non Olet point er egentlig digitale, men de findes også som fysiske point i form af dråber af særligt farvede væsker. De kan opbevares i nogle smukke ampuller, hvorfra man kan dryppe sin betaling ud. På et tidspunkt er der blevet skabt en tradition for udvirke farverige smykker med eksklusive farveblandinger af disse dråber og ampuller. 

Forouzeh vil få Mester Gaby til at lave et smykke af gule demokratipoint, tilsat et par enkelte røde dråber for at få en flot orange farve. Lucy er opstillet til Non Olet hovedbestyrelsen, og er netop i gang med at føre valgkampagne, og Forouzeh ser for sig, hvordan dette smykke vil kunne vise tilhørerer til hendes valgtaler, at hun har masser af demokratisk gul opbakning. 

Måske ser I det også for jer nu?

Med denne forestilling i hovedet, vil jeg overlade Jer til at tænke jeres egne tanker og forestillinger om en fremtid med en eller flere nye lorteøkonomier…

Share